Forside  
|
  Mine gamle postkort  
|
  Debatindlęg  
|
  Fotos  
|
  Pressen  
|
  Kontakt  
                                                                  

Birte Rerup boligartikel

 

 

DET ER DA ualmindeligt ærgerligt og dårlig politik, at gode skatteborgere må flytte til nærliggende kommuner af den simple grund, at det er for dyrt for almindelige mennesker (lærere, sygeplejersker, o.l.) at være førstegangskøbere af huse eller ejerlejlighed i Århus.

For dem, der så har råd til at bosætte sig i Århus, er problemet, at de ikke kan finde en ledig grund, og at udbuddet af boliger ikke kan følge med efterspørgslen. Disse forhold bør der rettes op på.

Århus bør kunne præsentere et varieret udvalg af byggegrunde til parcelhuse og almene boliger. Samtidig bør der bygges flere tidssvarende, almene boliger. Og utidssvarende boliger skal renoveres og moderniseres.

Boligejerne føler sig rige - og det med rette. Udviklingen har haft en negativ effekt ved, at vi får et a- og et b-hold, fordi boligejerne kan sove sig til store gevinster, mens de, der bor til leje, ikke har samme mulighed. Samtidig stiger priserne på ejerboliger så hurtigt, at almindelige mennesker ikke har mulighed for at spare op i samme tempo som boligprisernes himmelflugt.

Fremtidens Århus skal ikke bestå af velhaverghettoer og parcelområder, der er lukket land for enlige forsørgere og folk med lave indtægter. Det er et fælles socialt ansvar, at ghettodannelser undgås.
 

Kræver tolerance

Det vil kræve tolerance og åbenhed at leve tæt på mennesker, der ikke lige nøjagtig ligner en selv. Samtidig med at vi skal løse problemerne i det bestående boligbyggeri, har vi gode muligheder for at tænke langsigtet på de nye arealer, f.eks. Lisbjerg, de bynære havnearealer og godsbanearealerne.
 

Vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, da der nu for alvor er brug for politiske visioner for at løse opgaven.

Vi må følge den udvikling af ønsker, borgerne har til deres bolig, og det er sikkert, at boligen skal være større og mere attraktiv.

Og så er der ungdomsboligerne. De studerende vil ikke længere bo i små rum med fælles bad og toilet. Derfor er en af opgaverne at modernisere og renovere, så ungdomsboligerne passer til tidens behov.

 

Der er også behov for flere familieboliger i de almene bebyggelser. Ikke alene kan vi på den måde fastholde gode skatteborgere i byen, men samtidig skabes der også ressourcestærke kvarterer.

 

Men problemet er, at mange af vore boliger i dag er utidssvarende mth. størrelsen. Vi må i fremtiden sikre, at de faciliteter, en moderne familie har behov for, er til stede.

 

Når man kommer lidt op i årene, kan det være et stort ønske for mange at flytte hen i en bolig med f.eks. den service, en almen bolig giver, men man vil ikke skifte villaen ud med en skrabeløsning. Og spændende seniorboliger er en mangelvare i dag.

 

Indvandrere og danskere på overførselsindkomst koncentreres i stigende grad i de almene boliger, og det fører til flere ghettoproblemer.

 

 

Lavtlønnede i klemme

 


Samtidig med at boligejerne sover sig til store gevinster, taber de lavestlønnede mere og mere, fordi der skæres i boligsikring og boligydelse. Derfor handler debatten reelt om fremtiden for den almene sektor.

 

Det lyder som et paradoks, men er ganske vist: Hvis folk med lidt bedre indtægter skal lokkes til et boligområde, må huslejen sættes ned. Derimod er høj husleje ofte lig med stor koncentration af lave indtægter - og folk på overførselsindkomst. Det viser analyser fra Statens Byggeforskningsinstitut.

 

Forklaringen er såre logisk. Mens sociale klienter helt eller delvist får betalt huslejen af det offentlige, må familier med fast arbejde - og lidt bedre indtægter - selv betale. Derfor gransker de pris og kvalitet meget nøje, før de vælger mellem tilbuddene på boligmarkedet.

 

Lavere husleje som et led i indsatsen mod ghettoer kan næppe lokke ressourcestærke til de hårdest ramte områder, som er præget af utryghed og elendigt image.

 

Erfaringerne fra 1990'erne viser, at lavere husleje kan vende udviklingen dér, hvor det endnu ikke er gået helt galt. Lavere husleje kan så at sige forebygge ghettoer og skabe mere lighed på boligmarkedet.

 

De borgerliges ønske om at sælge ud af de almene boliger vil helt sikkert øge problemerne med ghettodannelserne. Der vil ske en koncentration af socialt svage beboere i de tilbageblevne byggerier, og det vil medføre, at de ressourcestærke i endnu højere grad vil trække over imod de andre boligformer.

 

 

Et oplagt behov

 


Tilbøjeligheden til at flytte stiger markant for børnefamilier i alment byggeri, når andelen af socialt belastede beboere stiger i ejendommen. Det drejer sig altså om at sikre tilstedeværelsen af så mange almene boliger, at man ikke kommer til at opleve de almene boliger som ghettoer. Der er ikke behov for færre almene boliger, men for flere familieboliger.

 

Det er mit mål, at vi hele tiden udvikler botilbud, hvor rummelighed og støtte går hånd i hånd. Det er nødvendigt at møde hinanden med åbenhed over for hinandens kulturer og respekt for forskelligheden.


Jeg finder det afgørende, at der gøres en stor indsats for de svageste boligområder. Derfor mener jeg, at en del af Landsbyggefondens midler skal bruges til forbedringer i form af bygningsmæssige og arkitektoniske investeringer, en klækkelig huslejenedsættelse og støtte til sociale tiltag.

 

Pas på! 
Denne computer har ingen hjerne
- så brug din egen.