Forside  
|
  Mine gamle postkort  
|
  Debatindlęg  
|
  Fotos  
|
  Pressen  
|
  Kontakt  

 Fuglerede

Århus skal have et varieret udbud af boliger
af Birte Rerup
   

 

 

 

 

Århus er i vækst - Indbyggertallet vil stige voldsomt i fremtiden. Boligforeningerne skal være en betydningsfuld del af denne vækst..

 

Som et udgangspunkt for ”Det gode liv” er boligen en vigtig del for, det at vi trives. Men i Århus kniber det for mange, at finde en bolig man har råd til at betale.
Når vi planlægger og opfører boliger skal det være med bevidsthed om, at det rækker langt ud i fremtiden de beslutninger vi træffer, og det er ofte ikke til ændre på, når boligerne først ligger der.

 

Det jeg mener vi skal holde os for øje er

- At bydelene skal være bæredygtige på sigt.
- At kvalitet og sundhed i boligerne betaler sig.
- At det arkitektoniske rigtige valg er af stor betydning.
- At boligen skal være til at betale.
- og efterspørgslen efter de forskellige boligformer skal være til stede.

Jeg mener, at vi gennem den rigtige planlægning kan skabe reel integration af alle grupper af mennesker, hvis vi tænker langsigtet.

Alle vil gerne have udsigt

De frigjorte havnearealer skal ikke kun bestå af kontorbygninger og luksuslejligheder i millionklassen. Vi ønsker en bydel med plads til alle, og det betyder, at også folk med almindelige og små indkomster, skal have mulighed for at blive en del af denne udvikling. Politisk skal vi skabe mulighed for alment boligbyggeri på havnearealerne.

Midtbyen

er et efterspurgt sted at bo, og vi ser med fordel, at der er liv her efter butikkernes lukketid. Og tiden er måske kommet til, hvor vi skal tage diskussionen om, hvor højt vi skal bygge i fremtiden for at opfylde de mange ønsker om, at bo i centrum. Jeg mener der kan være steder f.eks. De bynære Havnearealer, hvor vi med rette kan udnytte den dyre luft over Århus.
I alle vore boformer skal der efter min mening tænkes naturen og grønne oaser ind, og det er i særlig grad vigtigt, at der tænkes på dette i Midtbyen. I denne forbindelse kunne det være spændende, at afsætte midler til et forsøgsområde til at skabe grønne oaser, hængehaver o.l.
Vi skal med nænsomhed værne om de særlige arkitektoniske kvaliteter, der er bevaringsværdige, således at den originale ”Århus-sjæl”, fortsat kan opleves flere steder i byen.

Den almene sektor

Livet og udviklingen af de almene boliger er en hjertesag for mig. Jeg har altid selv boet alment i mit voksenliv og har tidligere været formand for Boligforeningen BO&LIV.

Vi skal som politikere medvirke til, at skabe mulighed for en god og sund bolig. I Århus har vi det laveste rammebeløb i landet, til opførelse af disse boliger. Måske var det her klogt, at se lidt på kvaliteten og dermed også de lavere driftsudgifter på sigt, ved at hæve rammebeløbet.
Samtidig er det vigtigt, at der en passende spredning af disse boliger, så vi i vores bymiljøer får en mere alsidig beboersammensætning.
De steder vi i dag ser, som ghettodannelser, er jo i virkeligheden steder, hvor der løses store sociale opgaver for hjemløse, mennesker der bliver skilt, flygtninge og andre sociale problemer. Disse mennesker forsvinder ikke ved, at vi jævner deres boliger med jorden. Vi skal snarere bidrage til, at få løst de sociale problemer i disse områder. Det er derved fortsat nødvendigt, at der ydes offentlig støtte til de almene boliger. Det er en fælles opgave og et fælles ansvar. Boligpolitikken skal tilrettelægges, så ensidig beboersammensætning undgås.

Salg af almene boliger

De borgerliges ønske om at sælge ud af de almene boliger vil helt sikkert øge problemerne med ghettodannelserne. Der vil ske en koncentration af socialt svage beboere i de tilbageblevne byggerier, og det vil medføre, at de ressourcestærke beboere i endnu højere grad vil trække over imod de andre boligformer. Tilbøjeligheden til at flytte stiger markant for børnefamilier i alment byggeri, når andelen af socialt belastede beboere stiger i ejendommen. Det drejer sig altså om, at sikre tilstedeværelsen af så mange almene boliger, at man ikke kommer til at opleve de almene boliger som en ghetto. Der er altså ikke behov for færre almene boliger, men for flere familieboliger.

Det er mit mål, at vi hele tiden udvikler botilbud, hvor rummelighed og støtte går hånd i hånd. Det er nødvendigt, at møde hinanden med åbenhed over for hinandens kulturer og respekt for forskelligheden.

Boligprisernes himmelflugt

Det er da ualmindeligt ærgerligt og dårlig politisk tæft, at gode skatteborgere må flytte til nærliggende kommuner af den simple grund, at det er for dyrt for almindelige mennesker (lærer, sygeplejersker, o.l.), at købe hus/ejerlejlighed i Århus.

For dem, der så har råd til at bosætte sig i Århus, her er problemet, at de ikke kan finde en grund til salg og udbudet af boliger følger ikke med efterspørgslen. Disse forhold bør der rettes op på.

 

Forældrekøb: Århus er en ung by med mange studerende og en studenterhybel er i dag en formue værd - hvis altså forældrene har råd. Den store efterspørgsel har sat gang i prisstigningerne på midtbylejligheder.

 

Vi kan løse noget af problemet med udflytningen ved

 

  • At Århus kan tilbyde et alsidigt udbud af byggegrunde både til parcelhuse og almene boliger.
  • Bygge flere tidssvarende almene boliger
  • At renovere og modernisere utidssvarende boliger.

Det skæve Danmark

”Noget for nogen” politikken er ved at slå igennem.

Boligejerne føler sig rige – og det med rette. Udviklingen har haft en negativ effekt, ved at vi får et a- og et b-hold ved, at de der ejer har store gevinster, men de der bor til leje ikke har samme mulighed for forbrug. Samtidig stiger priserne på ejerboliger i sådan en hast, at almindelige mennesker ikke har mulighed for at spare op så hurtigt, som boligpriserne stiger.

Fremtidens Århus skal ikke bestå af velhaverghettoer og parcelområder, der forskanser sig mod enlige forsørgere og folk med lave indtægter. Det er et fælles socialt ansvar, at ghettodannelser undgås. Det vil kræve åbenhed og tolerance at leve tæt på mennesker der ikke lige nøjagtigt ligner en selv. 

Vi skal holde hoved koldt og hjertet varmt, da der nu for alvor er brug for politiske visioner til at klare opgaven på.

Fremtidens almene bolig

Et af de vigtigste parametre for den almene bolig mener jeg er:

 

-  at boligen skal være større og mere attraktiv.

 

Vi må følge den udvikling af ønsker borgerne har til deres bolig, og det er helt sikkert mere plads der efterspørges.

 

Ungdomsboliger: De studerende vil ikke længere bo i små rum med fælles bad/toilet. Så en af opgaverne er, at moderniserer og renovere, så ungdomsboligerne passer til tidens behov.

 

Familieboliger: Der er behov for flere familieboliger i de almene bebyggelser. Ikke alene får vi fastholdt ”gode skatteborgere” i byen, men samtidig også skabt ressourcestærke kvarterer. Problemet er bare, at mange af vore boliger i dag er utidssvarende mth. størrelsen. Vi må i fremtiden sikre de faciliteter en moderne familie har behov for er tilstede.

 

De unge ældre: ’Kun en tåbe frygter ikke haven’. Når man kommer lidt op i årene kan det være et stort ønske for mange, at flytte hen i en bolig med f.eks. den service en almen bolig giver, men samtidig vil man ikke skifte villaen ud med en skrabeløsning. De spændende seniorboliger er en mangelvare i dag.

 

Ældre og handicappede

Fordi man ikke længere er ung har man stadig ønsket om forskelligartede boligformer, så vi skal være bedre til at opfylde disse ønsker hos ældre om forskellighed.
Samtidig skal vi tilgodese behovet for specielt indrettet boliger til handicappede og de svageste ældre, så man kan leve en så selvhjulpen hverdag, som muligt med øget livskvalitet. Vi ønsker i fremtiden, at alle, der er i gang med byggeprojekter, tænker handicapegnethed ind, så ingen længere skal ind ad bagdøren.

Borgerinddragelse

Jeg mener, at det altid er frugtbart med en reel borgerinddragelse, da det som oftest er dem der bor i lokalområdet, der ved både hvor der er kvaliteter der skal bevares og hvor skoen klemmer.
Vi skal have skabt byen for alle, som en bæredygtig by, ikke kun set i forhold til miljøet, men også med social sikkerhed og mennesket i centrum.

 

Pas på! 
Denne computer har ingen hjerne
- så brug din egen.