Forside  
|
  Mine gamle postkort  
|
  Debatindlęg  
|
  Fotos  
|
  Pressen  
|
  Kontakt  
 mad

Børns sundhed og brugerbetaling

af Birte Rerup

 

Et godt helbred er afgørende for vores livskvalitet, så en kostordning i dagsinstitutionerne er en klog investering i børns fremtid.

 

Anne Mette Villadsen (K) efterlyser samarbejde omkring sundhed i daginstitutionerne. Jeg er helt enig i A.M.V.s synspunkter omkring sundheden og deltager altid gerne i et samarbejde omkring bedre sundhed for børnene.

 

Der hvor jeg er uenig med dig er: At du vil indfører kostordningen, som en brugerbetalt ordning, og du vil dermed ikke sikre de svageste børn.

Netop når det er små børn, der er tale om mener jeg, at alle skal have samme ret til det veldækkede bord og fællesskabet i at nyde et måltid mad sammen.

Hvordan forestiller du dig det rent praktisk, at nogle af børnene (de der har betalt) sidder med ved bordet og andre børn ved et andet bord?

 

Samtidig må det være en svær opgave for pædagogerne og en underlig oplevelse for et barn på f.eks. 3 år, at få at vide: Du må ikke få noget af ”abemaden” (hedder frugtsalat ikke stadig det?) for dine forældre har ikke betalt, det er jo det, der årsagen til et - nej.

 

Lad os give børnene de samme betingelser og muligheder for god sundhed.

 

Børnefamilierne og måske især de enlige forsørgere er hårdt presset på tidsplaner (og nogle på penge), så det at få ca. 15 min. mere om morgenen sammen med sit barn i stedet for at smøre madpakker kunne måske give en ekstra gevinst ved morgenbordet.

 

Jo! Jeg er med på et samarbejde om børns sundhed og vil arbejde for en kostordning i daginstitutionerne, men mit udgangspunkt er - at denne ordning skal gælde alle.

 

 

Pas på! 
Denne computer har ingen hjerne
- så brug din egen.