Forside  
|
  Mine gamle postkort  
|
  Debatindlęg  
|
  Fotos  
|
  Pressen  
|
  Kontakt  

         

                                    

   

 

Tænk stort og langsigtet, Bertel Haarder

Sundhedsminister Bertel Haarder redegør i sit indlæg i JPÅ d. 8. maj for hans visioner for Det Nye Universitetshospital.

Efter mange års debat er vi (borgerne og det sundhedsfaglige personale) blevet lovet et ”Sygehus i verdensklasse”. DNU har nu med stor ekspertise og faglig dygtighed gennemarbejdet et projekt, hvor der endelig kommer ordentlige forhold for os patienter og personalet. Prisen for dette projekt er 8,9 mia. kr. Dette projekt er ikke med guldbelagte haner, men et fornuftigt realistisk projekt.

Sundhedsministeren giver os så det svar: I kan få 6,3 mia. kr. Vi har åbenbart fået en ny sundhedsminister, der ikke tænker langsigtet. B. H’s firkantede holdninger og manglende visioner for et fremtidigt sygehus vil skabe store problemer for fremtiden. Som sundhedsminister er det nødvendigt nu, at tænke langsigtet og ikke ødelægge gode planer med utidssvarende løsninger.

Og hvor er det sundhedsministeren syntes, der skal findes disse besparelser?

  • Kan vi i fremtiden rekruttere personale, hvis vi ikke skaber nogen ordentlige forhold?
  • Burde vi i stedet ikke have visioner og ambitioner om, at dygtige specialister fra hele verdenen ville se os, som en mulig arbejdsplads?
  • Er det ikke altid sådan, når man vil lave skrabeløsninger i nybyggeri, så får man større driftsudgifter på længere sigt?

Bertel Haarder: Det Nye Universitetshospital er et meget stort projekt og der er dermed også mulighed for - at du begår din største fejl ved ikke at tænke stort og langsigtet.

 

Pas på! 
Denne computer har ingen hjerne
- så brug din egen.